CD - Master

  • Vi skal modtage en færdigredigeret og produktionsklar CD-master. Det betyder, at du har ansvaret for at levere en master klar til massefremstilling i det oplag du ønsker. Vi foretager ingen ændring eller tilføjelse til master.

  • Til en musik CD skal vi bruge en CD audio master (Red Book), som kan afspilles på hvilken som helst CD afspiller eller computer.

  • Du skal beslutte, om du vil ISRC kode din master og om der skal være CD tekst på. Dette skal du selv lave før du afleverer master. Vi kan også hjælpe mod betaling og du skal bestille dette særskilt ud over dit tilbud.

  • Du skal beslutte, om du vil lave mastering på dit mix. Mastering er en lydoptimering/komprimering af dit færdige mix. Der findes mange dygtige og erfarne lydfolk i studier i både DK og udlandet, som mod betaling kan hjælpe med at optimere dit mix. Du kan også via Internettet finde services der tilbyder online mastering. Det er en smagssag, hvad der er godt for ens musik, så det vil vi trygt overlade til dig at vurdere hvad er bedst og alene gøre opmærksom på, at din CD audio master skal være færdig masteret før vi modtager den

  • Din musik, som er overført 1:1 fra din master til glasmaster, vil efter endt produktion på fabrikken blive gemt på glasmaster til fremtidig genbestillings produktion. Det eventuelle fysiske medie som vi har fået tilsendt, vil efter endt glasmastering blive destrueret. En glasmaster kan ikke udleveres, det er en del af fabrikkens produktionsværktøj og ejendom.